Om Degnfamilien

Familien Degn.

 

 

På et familiegruppemøde den 10. april 2010 blev det besluttet, at der skulle oprettes en hjemmeside om Familien Degn. Formålet er, at de mange efterkommere af familien fremover kan følge med i, hvad der sker i familien.

 

Familiegruppens opgave er at arrangere sammenkomster, ajourføre slægtstræet og (sammen med webmaster) at vedligeholde og opdatere hjemmesiden.

 

Hjemmesidens fotogalleri er arkiv for gamle og nye billeder fra alle efterkommere af Hans Mikkelsen Degn og hans to hustruer Karoline og Oline.

 

Der var på mødet enighed om, at personlige data om nulevende personer og nyere billeder fra familiefester og. lign. kun skal kunne ses med en adgangskode. Dette er for ikke at komme i konflikt med reglerne i datatilsynsloven.

 

 På forsiden er der et link til webmaster, der sender adgangskoden. Brugernavn og adgangskode er den samme til de private billeder og til bloggen. Gæstebogen er offentlig.

 

Alle er velkommen til at skrive i  gæstebogen, om alt hvad der må være offentlig tilgængelig. I bloggen kan man skrive om alt, hvad man kun synes at familiemedlemmer kunne være interesseret i at læse.

 

Det er familiegruppens håb, at siden vil blive brugt flittigt, og opfordrer alle til at bidrage med historier og billeder (som ikke i forvejen er lagt på siden). Billeder kan sendes til webmaster. Ved indsendelse af tekst  og billeder, bedes man redegøre for familietilhørsforholdet.

 

Der er også i familien nogle der har lavet et stamtræ over familien. Den vil, indtil videre, ikke blive lagt på hjemmesiden. Dataerne til stamtræet kan rekvireres hos Birthe Jensen hollumkaer@sevelnet.dk

 

Birthe Jensen vil så sende dataerne som vedhæftet fil. Filen kan kun bruges i et slægtsprogram. Der findes både købe-programmer og gratis programmer på nettet. "Winfamily" er et eksempel på et købeprogram.

 

"http://www.MyheriTage.com" et eksempel på et gratis program, (op til 250 personer), men der er mange andre slægtsprogrammer, man kan finde på Google.

 


 


 

Nederst på siden her ses familiegruppens medlemmer.

Til de forskellige familiemedlemmer er der plads til mange flere billeder,

så derfor vil jeg opfordre til at sende flere gamle billeder til mig, så de kan komme i de respektive albummer.

Endvidere opfordres der til at bruge gæstebogen og bloggen til historier, begivenheder i familien, billeder,  filmklip o.s.v.

Hvis der er problemer med at betjene siden, er man velkommen til at skrive eller ringe til mig. Så vil jeg gerne prøve at guide igennem funktionerne.


28.okt. 2010  Hilsen  Knud Larsen  Tlf: 86434516   knudlarsen@oncable.dk



 Historien her, om familien Degn, starter med Hans Mikkelsen Degn født 26/3 1866 død 20/2 1940.

I denne flotte håndskrevne bog, af Johannes Rasmussen, kan man læse om familiens historie.

Johannes Rasmussen

Hans Carlo Mikkelsen Degn

Familien er, med efterkommere og pårørende, efterhånden vokset til mere end 600 personer.

På 100-årsdagen på Hans Mikkelsen Degn's fødselsdag (1966), blev der holdt en mindefest i Feldballe.

Først samledes 125 familiemedlemmer på Tirstrup Kro.

Senere var der mindesammenkomst i Feldballe Kirke.

Dagen sluttede med kaffe hos henholdsvis Henrik og Anna Degn og Aage og Henny Degn.

Senere blev der arrangeret familiesammenkomster med nogle års mellemrum.

I fotogalleriet "Familiefester" er der billeder fra alle sammenkomsterne.

Adgangen til billederne fra sammenkomsten i 1966 er offentlig. Billederne fra de senere sammenkomster kræver adgangskode.